Ole Ingstrup: “Man skal passe på med at bruge fængselsstraffen”

Ole Ingstrup har af to omgange været direktør for den canadiske kriminalforsorg, og dermed været en del af meget af den canadiske forskning, Danmark nyder godt. Nu er han vendt tilbage til Danmark og deltager i den danske debat om kriminologi. Han er også del af en tænketank, Forsete, der har fokus på at bidrage til debatten og fremme, at den sker på grundlag af viden og erfaring, ikke følelser og politisk spin.

Ole Ingstrup under et besøg på Pension Skejby

 Kristian Georgsen

 

”Det er ikke nogen dum tanke, at det giver mindre kriminalitet at sætte folk i fængsel. Den er bare ikke rigtigt,” siger Ole Ingstrup om retspolitikken i Danmark, som han meget gerne ville påvirke i en anden retning.

Selvom der ikke er mange, som kender ham i Danmark, er han bestemt ikke en hr. Hvemsomhelst. Som direktør for den canadiske kriminalforsorg var han med til at skabe nogle meget bemærkelsesværdige resultater ved at reducere tilbagefaldet til kriminalitet med 50% for nogle grupper.

Canadas kriminalforsorg har deres egen forskningsafdeling, hvor der laves meget forskning, omkring rehabilitering i fængslerne. Forskning, der også er interessant for Danmark.

 

Barske Brian

Brian Mikkelsen profilerede sig selv som ”Barske Brian”, da han var justitsminister, men det image kunne Ole Ingstrup og resten af samfundsvidenskaben ikke hjælpe ham med at pleje.

”Undskyld Hr. Minister, det kan vi ikke hjælpe dig med. Vi kan klæde dig ud, så du ser forfærdeligt drabelig ud, men vi kan ikke hjælpe dig med det fra et videnskabeligt synspunkt. Så hvorfor skulle han så lytte på folk som mig?” Ole Ingstrup har glimt i øjet, men er tydelig omkring sin bekymring over den danske udvikling.

Samarbejde var der meget mere af i Canada, hvor Ole Ingstrup havde indflydelse på den politik, der blev før.

”I Canada havde jeg et godt samarbejde med regeringen. Det kan du se, fordi jeg ikke blev fyret, og det gør man i Canada. Hvis ikke regeringen synes, du støtter dem, så bliver du fyret. Men man er også med til at forme deres politik.” Siger Ole Ingstrup, som har arbejdet under flere ministre, som også blev overrasket, når han sagde: ”Det giver ikke mindre kriminalitet at putte flere i fængsel.”

 

Væk med de mange korte straffe

Den største gruppe af fængselsdomme i Danmark giver under fire måneder i fængsel. Ole Ingstrup var på et tidspunkt med i et udvalg, som så på disse straffe, og hans anbefaling er helt klar: Langt flere betingede straffe.

”Man skal passe på med at bruge fængselsstraffen. Det er det skrappeste middel vi har, og når man har brugt den en gang overfor en person, så har den mistet sin slagkraft. Derfor synes jeg, at man skal vente med at bruge den til aller aller sidst, hvor der ikke er andet at gøre.”

Når Ole Instrup kommer med det synspunkt, siger folk meget tit, at man da ikke bare kan blive ved med at give folk betingede straffe. Det har Ole Ingstrup filosoferet lidt over:

”Hvorfor kan man i grunden ikke det? Min kone og jeg har ret mange børn. Og når jeg tænker tilbage gennem tiden, fik de jo nok 20-25 betingede domme om ugen.”

 

Bange for minimumsstraffene

Ole Ingstrup kan generelt ikke forstå, hvorfor vi skal straffe hårdere og hårdere i Danmark og sætte flere og flere i fængsel, når vi har et af verdens fredeligste lande. Vi har i Danmark 72 indsatte per 100.000 indbyggere. Til sammenligning har USA 715 og Rusland 584.

”Hvis der er en sammenhæng mellem at sætte folk i fængsel og kriminaliteten, burde disse lande være i blandt verdens fredeligste, men det er de, så vidt jeg ved ikke.”

Et punkt hvor straffeloven er blevet strammet, på en måde Ole Ingstrup er meget uenig i, er de minimumsstraffe, som især Dansk Folkeparti har stået for at indføre. Ole Ingstrup mener for det første, at det er dommerarbejde at fastsætte domme, og for det andet frygter han en glidebane.

”Hver gang der kommer et nyt grufuldt tilfælde, vil man sætte minimumsstraffene op, samtidig med at der aldrig vil være en grund til at sætte dem ned.”

VK regeringen lavede i sin tid ved magten lige så mange ændringer af straffeloven, som der var lavet lige siden dens indførelse i 1932 og frem til 2001, hvor de kom til magten.

”Har det hjulpet noget som helst? Det har jeg ikke set nogen beviser for.” Afslutter Ole Ingstrup.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Webtema efterår 2011 Helene Navne og Kristian Geogrsen