Forbrydelse og straf – og politisk image

Nul-tolerance politik overfor vold så dagens lys i Danmark under VK-regeringen. Den har medført en stigning i antallet af indsatte i de danske fængsler. Førende eksperter er alvorligt bekymrede for udviklingen.

 

Af Helene Navne 

 

Der er de sidste mange år blevet indført flere særlove og stramninger i straffeloven, så flere straffes hårdere. Det er altså blevet nemmere at komme i fængsel. Men et fængselsophold gør ikke nogen mindre kriminel, mener eksperter. Snarere tværtimod.

Hvis man i en ung alder begår kriminalitet, kommer i fængsel og afsoner, er der store chancer for, at man vil begå kriminalitet igen. Det skyldes både miljøet blandt de indsatte og det faktum, at der ikke er særligt meget hjælp at hente, når man bliver løsladt igen.

Politikerne i den afgåede VK-regering mener, at det virker mindskende på kriminaliteten i samfundet at sætte straffen op.

Det kan dog ikke påvises, mener Ole Ingstrup, tidligere chef for den canadiske kriminalforsorg. Han forklarer den hårde linje med, at politikerne bruger retsområdet til at profilere sig selv.

” Brugen af straffeloven i den politiske debat, har ikke noget med reel kriminalitetsbekæmpelse at gøre,” siger han.

Læs artikel om Ole Ingstrup her

 

 

Flere sidder fængslede i længere tid. Foto: Scanpix

BUGNENDE FÆNGSLER

Efter en udvidelse i 2006 kom man de daværende kapacitetsproblemer til livs i de danske fængsler. Siden er det dog kun gået en vej; de sidste tre år er belægningen steget fra 91% i 2008 til 96,3% i 2010

 

Strafmassen, det samlede antal måneder de indsatte er idømt, er i samme periode næsten fordoblet.

 

Der er sket en forøgelse i afslag på prøveløsladelse fra en ud af ti til en ud af tre samtidigt med, at der ikke er sket ændring i, hvor mange der går ud og laver ny kriminalitet efter endt afsoning.

 

Se statistik her 

 

DER MÅ IKKE GÅ POLITIK I DEN

Politikere, der hævder, at det virker at hæve strafferammer for for eksempel mindre alvorlig vold, er ikke nyt for Ole Ingstrup.

”Det passer simpelthen ikke,” siger han. Når politikerne for eksempel siger, at Danmark er et af de lande med lavest antal fængslede per 10.000, er det ikke et resultat af stramninger og særlove, men en tradition, som går langt tilbage, fordi vi har et så homogent samfund, og så relativt lille ulighed, hvilket er forudsætning for mindre kriminalitet, viser statistik.

Kigger man derimod på de seneste år, er der næsten 20% flere, der sidder i fængsel på en given dag, end der var for ti år siden. Størstedelen af straffene er på under fire måneder, hvilket ikke er nok til at gøre andet for de indsatte end at holde på dem.

 

”Frihedsberøvelse er vores skrappeste straf,” siger Ole Ingstrup. Og følgevirkningerne er slemme. Ofte mister folk et job eller mulighed for at få et job, når straffeattesten først plettes. Selvværdet får også et hak ned. Og så er det nemmere at begå kriminalitet igen, mener Ole Ingstrup.

 

Ordet Retsfølelse dækker over den trang man har, til at se konsekvenser for en, der har begået en forbrydelse. Det balancerer imellem kompensation for en skade eller et tyveri, oprejsning for et offer for for eksempel vold, til direkte hævntørst, når forbrydelsen er aller mest bestialsk. `Befolkningens retsfølelse´ er et begreb, der bliver flittigt brugt i debatten, når det handler om vores lovgivning angående forbrydelse og straf.

RETSFØLELSEN HOS BEFOLKNINGEN

I Lene Espersens tid som justitsminister blev der foretaget en stor undersøgelse, der handlede om befolkningens retsfølelse. Undersøgelsen viste, at vi umiddelbart ønsker at straffe hårdere end domstolene. Men så snart vi får indblik i sagens detaljer, vil vi typisk dømme mildere end domstolen. Det vil sige at begrundelsen, der bruges for mange lovvedtagelser og straminger, er baseret på en uoplyst tendens snarere end en oplyst.

 

”Retsfølelse er bare noget, man kan sige,” siger Jesper Ryberg, professor i retsfilosofi ved RUC.

”Det bliver brugt så upræcist, at det lyder som om, man har en begrundelse, men reelt er det slet ikke det, man er interesseret i.” Han mener at motivet er politisk profilering og forklarer, at det kan være risikabelt for en politiker at fremstå som svag, når det handler om kriminalitet.

 

”Selvom politikere inderst inde synes, at man ikke behøver straffe så hårdt, så er der ingen, der tør gå ud og sige det. Det har ikke noget med gode grunde at gøre, men politisk magt,” siger han.

 

POLITISKE HOLDNINGER BESTEMMER

Tom Behnke (K) ser ikke noget problem i, at den politik, han selv står for, er i modstrid med, hvad eksperterne mener.

” Forskerne kan have deres holdninger”, siger han.
” Vi er politikere, og det er os, der fastsætter, hvordan reglerne skal være her i landet. Hvis man vil være med til  at fastsætte strafniveauerne, så må man stille op til folketinget.”

 

Karsten Lauritzen (V) mener, at det vigtigste er at tage hensyn til offerets retsfølelse.

” Vi har en holdning om, at vi vil tage større hensyn til offeret end til forbryderen. Derfor giver vi hårdere straf af hensyn til offeret og offerets retsfølelse,” siger han, men modsiges af Henning Wollsen, Landsformand for foreningen Hjælp Voldsofre. Han forklarer, at det vigtigste for offeret er, at der overhovedet er en konsekvens.

”Hvor lang straffen er, tænker de ikke synderligt over,” siger han.

Eva Smith, formand for det kriminalpræventive råd, har i sit daglige arbejde kontakt til både ofre og gerningsmænd.

”Ofrene fortæller mig, at det vigtigste af alt er, at det ikke sker igen.  Hvis der kan gøres noget, så andre ikke kommer i den her situation, så er det det, vi skal gøre,” siger hun.

”DE ER SELV UDE OM DET”

”Der er kommet alt for meget fokus på straf og alt for lidt på prævention,” siger Eva Smith. Hun mener, at det har ført til, at man ikke opfatter dem, der har begået kriminalitet, som nogen, det er gået galt for, og som man skal forsøge at hjælpe tilbage i samfundet.

 

”I stedet tager man mere og mere afstand fra dem og siger, at de er helt anderledes, de skal bare straffes, og de er selv ude om det. Det er en højst bekymrende udvikling,” siger Eva Smith.

 

”Det, jeg er mest bange for, er, at vi i Danmark har fået indført minimumsstraffe på forskellige forbrydelser, ” siger Ole Ingstrup

Han mener, det er et skråplan, som også er set i USA. Så snart der sker en ubehagelig forbrydelse, er der folkestemning og politisk vilje til at sætte strafferammerne yderligere op, mens der aldrig er en anledning til at sætte dem ned.

”På den måde risikerer vi at få en kæmpestor fangebefolkning,” siger han.

 

DEN STÆRKE BESKYTTER

Det er en måde at fremstå stor og stærk på, hvis man kan ordne et problem med et snuptag. Derfor mener både Ole Ingstrup og Jesper Ryberg, at politikerne har gavn af, at fremstille Danmarks problemer med kriminalitet værre end det er.

 

”Man spiller på folks følelser,” siger Ole Ingstrup. Han mener, at vi her spiller med nogle meget tunge brikker, nemlig frihedsberøvelse, og det bør man ikke lave politik med.

“Man spærrer ikke folk inde for at få stemmer,” siger han.

 

Jesper Ryberg mener, politikerne er ligeglade med gode begrundelser for at straffe og ikke straffe.

” Fordi de har lært, at man er nødt til at være hård og `tough on crime´ for at klare sig som politiker,” siger han.

 

 


 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Webtema efterår 2011 Helene Navne og Kristian Geogrsen